Drømmer du om at kunne gengive et ansigt, så det faktisk ligner et ansigt? Så er dette grundkursus i portrættegning lige noget for dig.
Det er to formiddage, der står i portrættets tegn, og når kurset er omme, så står du forhåbentlig med et selvportræt, der ligner dig.
Lørdag formiddag vil handle om ansigtets proportioner. Vi vil lære at opdele ansigtet på den helt rigtige måde.
Vi vil også øve os i den svære kunst at tegne øjne, næse og mund.
Søndag formiddag vil vi koncentrere os om lys og skygge i ansigtet og få de små detaljer på plads.
Vi runder kurset af med at lave mesterlige selvportrætter.
Portrættegning er et grundkursus for voksne og børn over 11 år.
Alle materialer er med i prisen.
dag: lørdag den 18. november og søndag den 19. november
tid: lørdag klokken 9.00-12.00 og søndag klokken 10.00-12.00
sted: Rørbeckgård, Truelsdalvej 28, 4340 Tølløse
Skriv gerne til info@kreahandel.dk for mere information.
Kreaskolen er et kreativt værksted.
Vi holder til på Rørbeckgård, der ligger mellem Tølløse og Vipperød – omkring 8 kilometer fra Holbæk.
Kreaskolen tilbyder forskellige forløb inden for kreativitetens verden.
I hverdagen har vi kreahold, tegnehold og malehold for både børn og voksne.
Året igennem afholder Kreaskolen forskellige weekendarrangementer – for eksempel kursus i portrættegning, maledage, linoleumstryk, juleklip og meget andet.
Du kan læse mere om Kreaskolen på kreaskolen.com.